Synet ændrer sig
Hvorfor får man nedsat syn med alderen? Hvad er de mest almindelige synsudfordringer? Læs her om, hvordan synet ældes og hvad du bør være opmærksom på.
Nedsat eller sløret syn kommer ofte snigende. Det kan opstå allerede fra 40 års-alderen, hvor det kan blive sværere at fokusere på ting tæt på, at bogstaverne i avisen bliver uskarpe, og at det generelt bliver sværere at se. Det skyldes bl.a. at øjets linse bliver mindre elastisk. Hvis du ikke allerede har læsebriller, kan du få brug for dem.
Synet ældes
Alderssyn kan opstå fra 40 års-alderen. Synsnedsættelsen ved alderssyn skyldes, at linsen med alderen bliver mere stiv og ikke kan stille skarpt på ting, der er tæt på – man mister gradvist evnen til at zoome, kan man sige. Det kan afhjælpes med læsebriller. Alderssynet tiltager indtil ca. 60 års-alderen, hvor øjet stort set ikke kan tilpasse sig længere.
Det kan føre til, at synet sløres, og man kan opleve dobbeltsyn, som kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser. Det kan du få hjælp til hos en optiker. Sløret syn kan opstå pludseligt eller komme snigende, og kan have mange forskellige årsager. Sløret syn kan også skyldes nyopstået sygdom – læs mere om sløret syn her.
Mindre uklarheder i synsfeltet, der flytter sig rundt og ikke forværres, er ganske normalt. Man kalder det for "flyvende myg". Hvis der pludselig sker en ændring, eller det bliver værre, er det vigtigt at reagere. Læs mere om akutte symptomer her.
Med alderen bliver øjets linse mere uklar. Når uklarheden bliver så udtalt, at det nedsætter synet, og der evt. opstår gener med blænding af lyset, kaldes det for grå stær. Læs mere om grå stær og andre øjensygdomme her.
Synsfejl
Der findes tre almindelige typer synsfejl, som kan rettes med briller eller kontaktlinser.
Langsynethed
Ved langsynethed er synet især sløret, når man skal fokusere på ting tæt på - fx teksten i en bog. Det er oftest lettere at se ting længere væk fra, selv om synet heller ikke vil være klart her. Over tid, vil synet på lang afstand forværres, fordi øjets evne til at tilpasse sig bliver dårligere.
Nærsynethed
Nærsynethed gør synet sløret, når man skal fokusere på længere afstand, fx når man skal aflæse afgangstavler på togperronen eller ved busstoppestedet. Det er normalt ikke en udfordring at se skarpt på kort afstand.
Bygningsfejl
Ved bygningsfejl er synet forvrænget eller sløret uanset afstand. Bygningsfejl kan forekomme alene eller sammen med lang- eller nærsynethed, og rettes med briller.
Når et synstab og et høretab optræder sammen
Omkring halvdelen af alle ældre har problemer med hørelsen i større eller mindre grad. Nogle klarer sig godt med et høreapparat, mens det ikke fungerer lige så for andre.
Hørelsen er ekstra vigtig for mennesker, der har et synstab. Det kan for eksempel være for at kunne orientere sig i trafikken eller vide, hvem der er omkring en, ligesom nogle hjælpemidler til mennesker med synstab kræver, at man kan bruge hørelsen.
Hvis man har problemer med hørelsen, er synet til gengæld ekstra vigtigt, for eksempel til at mundaflæse og se mimik, når man kommunikerer med andre.
Hvis man har både et synstab og et høretab, opstår derfor en særlig situation. Syns- og høretabet behøver hver i sær ikke at være særligt stort, før kombinationen af de to sansetab giver problemer i dagligdagen.
Konsekvenserne kan blandt andet være, at personen trækker sig fra sociale sammenkomster, isolerer sig og får sværere ved at kommunikere og færdes på egen hånd. Det kan minde om symptomerne på kognitive sygdomme som for eksempel begyndende demens.
Et høretab hos ældre kommer ofte snigende over flere år, og derfor er risikoen stor for, at det ikke opdages. Derfor er det vigtigt, især som pårørende, at være opmærksom på at en ændring i adfærd hos den ældre kan være tegn på et kombineret sansetab, som ikke er opdaget endnu.
Hvis du mistænker, at du eller din pårørende har både et synstab og et høretab, kan du kontakte CFD's konsulenter.
Læs mere på siden Find fagpersoner.
Læs også
Øjengener, som opstår pludseligt i løbet af få timer eller dage, kan være harmløse. Men de kan også være alvorlige og kræve akut behandling. Derfor er det vigtigt at vide, hvornår man skal hurtigt til en øjenlæge, og hvornår man kan vente og se tiden an.
Mange øjensygdomme udvikler sig langsomt - det kan opleves, som om de kommer snigende. Derfor er det en god idé løbende at få tjekket sit syn hos optikeren eller være opmærksom på, om noget forandrer sig.
Hvor går jeg hen, når synet ændrer sig? Hvornår kan jeg kontakte synsrådgivning? Og hvad kan min praktiserende læge gøre for mig? Det kan være svært at finde ud af, hvem du skal kontakte, når du får udfordringer med synet. Derfor har vi lavet en guide til, hvilken fagperson du bør kontakte.